Klokkespil i Vor Frue Kirke

Om klokkespillet  

Vor Frue kirkes  klokkespil fra 2013 har i alt 48 klokker svarende til 4 oktaver. Klokkerne er støbt på det franske støberi Paccard, Annecy, Frankrig. Klokkespillet, der er projekteret og udført af Thubalka a/s Vejle v. civiling. Boas Nielsen, er landets nyeste og nummer 30 i rækken af de såkaldte koncertklokkespil. Derudover er der rundt i landet yderligere 71 automatiske klokkespil, der sammen med de 30 koncertspil sætter Danmark på en flot 3. plads blandt lande, der har flest klokkespil i forhold til indbyggertallet.

Klokkespillets største klokke har tonen G1 og en malmvægt af omkring 660 kg. Mindste er g5 med en vægt af ca. 8 kg. Totalt set vejer hele instrumentet omkring 9 tons. Alle 48 klokker er tilsluttet et såkaldt stokklaviatur, hvorfra det kan spilles manuelt af en klokkenist. Fra klaviaturet kan klokkenisten nuancere sit spil – spille svagt og kraftigt - akkurat som pianisten kan på sit klaver. Klaviaturet består af en række rundstave, der er ordnet efter samme mønster som på et klaver. Tangenterne slås an med let knyttet hånd. Der er desuden pedaler som på et orgel. De 27 største klokker er tilsluttet et automatisk system, der får klokkespillet til at spille af sig selv på forud valgte tidspunkter. Takket være moderne computerteknik kan repertoiret udskiftes jævnligt. Det sker oftest en gang om måneden.

Klik her for at se det aktuelle repertoire.

About the carillon

The carillon in The Church Of Our Lady in Kalundborg dates from 2013. It has 48 bells (4 octaves). The bells are made by Paccard in France. The biggest bell has the tone G1 and weights about 660kg. The smallest is g5 with a weight about 8 kg. All bells are connected to a special carillon keyboard from which it can be controlled manually. In addition, the 27 greatest bells are connected to an automated system, which make them sound at preselected hours. 

 

 

Fra tiden inden indvielsen...

 

 

 

Her d. 1. juli 2013 er de første klokker leveret til Vor Frue kirkes klokkespil.

De øvrige kommer i løbet af de kommende måneder, og det forventes, at klokkespillet kan tages i brug inden jul.

 

 

 

 

 

 

 

Her i midten af juli måned er klokkerne monteret i midtertårne.

 

 

 

 

 

Læserbrev i Folkebladet skrevet af tidligere organist Elsebeth Dilling-Hansen

Klokkespillet
En gave med mange muligheder og en gave til Vor Frue såvel som til hele byen.

Gennem dette læserbrev vil jeg prøve at antyde, hvad et klokkespil vil betyde for byen, for Vor Frue og for mig.
Et klokkespil vil med sin sprøde klang, og med sine musikalske virkemidler være med til at fortælle om dagens og årets gang - samt markere særlige begivenheder.
Man kan forestille sig en daglig morgensang / salme på klokkespillet. Senere på eftermiddagen en sang, der passer til årstiden og måske til aften en aftensang/ salme. Ved kirkeårets højtider såsom jul, påske og pinse kan de særlige sange og salmer hertil spilles.
Der kan afholdes egentlige koncerter på klokkespillet. Folk kan sidde rundt om kirken i Kirkehaven og høre på. Grundlovsdagen kan markeres med danske sange, 4. maj med frihedssange, Sct. Hans med sommerens og de lyse nætters sange, høstgudstjeneste med høstsange / salmer, Allehelgen med mørke og efterår, Kyndelmisse med lysets sange o.s.v.
Klokkespillet giver også mulighed for, at kirken på en måde kan komme byen i møde. Det er et forunderligt instrument, og da det rækker langt, kan det med sine musikalske virkemidler markere f.eks. en biografpremiere, en markedsdag, et maratonløb, en byfest, en konfirmationssøndag, et særligt besøg eller andet. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.
Klokkenister i f.eks. Svendborg og Holbæk fortæller, at når klokkespillet i en by lige har lydt, kan man opleve folk på gaden eller i butikker gå og nynne netop den sang, de har hørt spillet.
Klokkespillet vil påvirke og være med at skabe stemning i byen.
Vor Frue kirke vil nyde godt af klokkespillet, og det vil blive et aktiv for kirken at kunne benytte denne ekstra mulighed for, at sange og salmer bliver spillet og hørt.
Organister lærer ikke at spille på klokkespil. Det er helt "andre tangenter", der her skal spilles på. Man spiller med knyttede hænder og med pedal. Uddannelsen til klokkenist tager et par år og foregår i Løgumkloster, hvortil der skal køres hver 14.dag. Det er en spændende udfordring, som jeg glæder mig til. Samtidig er jeg meget ydmyg overfor opgaven, og også spændt på, hvad det vil kræve af mig, da det umiddelbart føles som en kæmpe opgave. Jeg skal ikke selv sidde ved klokkespillet hver gang, det skal kunne høres, men jeg kan indspille det på forhånd, og klokkespillet kan så selv elektronisk/automatisk afspille numrene.
Den nærmeste tid vil forhåbentligt snart vise, hvornår og hvordan, vi kan komme i gang med at forberede klokkespillet, så det en dag står klar til at sprede musikken over Kalundborg.
Den dag vil jeg glæde mig til, og så vil jeg forsøge at leve op til det ansvar, det vil være, at vælge et repertoire, som kan glæde mange.
I kirken er vi meget taknemmelige for Finn Assens' løfte om de mange penge og vil gøre vores bedste for at beskrive et projekt, der vil kunne godkendes.

Elsebeth Dilling - Hansen