Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Om kirken

Grafik: Jørgen Noe ( 1935-1990)

Vor Frue Kirke ligger midt i Kalundborgs gamle bydel, kaldet Højbyen.

Kirken er omkring 800 år gammel og er ifølge traditionen bygget af Esbern Snare.

Kirken er enestående i verden: dens grundplan er et græsk kors, hvor hver af de fire korsarme afsluttes med et tårn, og det femte tårn rejser sig - hvilende på fire granitsøjler - over kirkens midtpunkt.

Kirkens borgagtige udseende skyldes ikke, at den har været led i byens forsvar, men skal lede tanken hen på "Det himmelske Jerusalem", hvor Gud og mennesker ifølge Bibelen ved tidernes ende skal bo sammen. I Middelalderen forestillede man sig nemlig Det himmelske Jerusalem som en befæstet by med fem tårne.

Læs mere på siden: Esbern Snare, korstog og Vor Frue Kirke.

Vor Frue Kirke er også kommet på listen over de ti vigtigste kirker i Danmark.

Se galleri her

Ophavsret: