Barnet skal have et navn i løbet af de første 6 måneder efter fødslen. Navngivning kan enten ske ved digital indlevering via borger.dk - eller ved dåb.
Ved dåb optages barnet som medlem af Den danske Folkekirke.
Dåb kan sagtens finde sted efter barnets første 6 måneder, blot der er indgået aftale derom, eller barnet er blevet navngivet indenfor tidsfristen.

Hvis man ønsker sit barn døbt i et andet sogn indenfor Folkekirken, skal man henvende sig til det pågældende sogns kirkekontor eller sognepræst.

Dåb og/ eller navngivning kan også foretages af andre anerkendte trossamfund eller frimenigheder.

Aftale om dåb eller navngivning kan først træffes efter barnets fødsel.