Livskraft til at være et varmt menneske
2. søndag efter trinitatis
Tekst: (Jer 15,10.15-21); Åb 3,14-22; Luk 14,25-35
Når Jesus taler i billeder, kan de somme tider slå temmelig hårdt. Særligt når Jesu 2000 år gamle ord tilmed virker yderst aktuelle, som f.eks. når Jesus taler om at lægge en sokkel til et tårnbyggeri, og om menneskers evne til forinden at beregne udgifterne til et sådant byggeri. For som Jesus siger:
” – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det!”
I flere år har vi haft et konkret eksempel på det, som Jesus taler om, ude ved Stejlhøj, hvor soklen var støbt, men længere kom byggeriet aldrig. Indtil Biltema opkøbte grunden har mange af os kørt forbi og hånende tænkt, de har nok ikke haft styr på det. De har sikkert forregnet sig.
Hvem har ikke prøvet at starte op på et projekt, som man ikke har haft overskuddet til at gennemføre; et strikkeprojekt som blev for krævende, et oprydningsprojekt i garagen eller et andet sted som blev for uoverskueligt, en ide om at samle nogle mennesker, hvor det hele blev ved snakken, et uddannelsesprojekt som bliver ved tanken.
Når vi i dag hører Jesu 2000 år gamle ord og eksempel med en sokkel til et tårnbyggeri, der aldrig bliver gennemført, virker det som om, at vi mennesker ikke har udviklet os specielt meget til trods for lommeregnerens og xl-arkenes opfindelse.
Og så er det som om, at Jesus er i det rebelske hjørne, for han indleder jo med at sige:
”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke … går i mit spor, kan ikke være min discipel.”
Hvem har lyst til at være Jesu discipel på de præmisser? Og strider disse ord ikke mod hvad Jesus siger andre steder? Jesus siger bl.a. at han ikke er kommet for at nedbryde loven, men for at opfylde den. Og i de 10 bud står bl.a., at man skal ære sin far og mor. Og i sin berømte Bjergprædiken taler Jesus både om det dobbelte kærligheds bud; du skal elske Gud Herren og din næste som dig selv. Og herudover taler han også om kærlighed til en fjende.
Så hvorfor taler Jesus pludselig om had?
I den autoriserede bibeloversættelse, som jeg læste fra ved alteret, er ordet hade oversat fra det græske ord ”miseå”, som på græsk er et ord, der ikke vil henlede vores opmærksomhed på en følelse, som ordet ”had” gør på dansk. Det græske ord kan også oversættes med ordet at ”foretrække”, som det er i andre danske oversættelser eller ordet ”tilsidesætte”, som jeg mener, er den oversættelse, der i den her sammenhæng giver bedst mening. Så kommer Jesu ord til at lyde sådan her:
”Hvis nogen kommer til mig og ikke tilsidesætter sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.”
Med ordet ”tilsidesætte” flyttes fokus fra at udvise had til at prioritere. Med ordet ”tilsidesætte” tages ondskaben ud af Jesu ord. Og det hænger nu lidt bedre sammen, at Jesus andre steder siger: ”Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv.”
Når man når er nået et stykke på livets vej, kender man til dilemmaer, hvor man er nødt til at tilsidesætte noget, man elsker eller holder af. Mange forældre har oplevet at tilsidesætte deres egne børn, for at tjene penge til huslejen, tøj og mad. Mange forældre har tilsidesat deres egne børn eller nærmeste, ved at sige nej til at spille et spil fordi, der skal laves mad eller gøres rent. Mange har også tilsidesat sig selv for at hjælpe nogle andre mennesker.
Sådan er livet. Nogle gange, at vi er nødt til at tilsidesætte vores kære og lære dem at udsætte deres behov, fordi forældre skal lave mad til deres børn eller tjene penge for at give familien et sted at bo.
Men skal vi virkelig også tilsidesætte vores kære for at vende os til Gud?
Måske rammes vi i bund og grund alle sammen af Jesu fordring, fordi vi ikke ønsker at tilsidesætte noget for Gud. Hvis vi har plads tilovers i vores liv, kan Gud da godt få den. Men hvorfor skal vi ligefrem tilsidesætte noget for Gud?
Kan vi ikke godt klare os uden Gud, så vi slipper for at tilsidesætte noget for Gud?
Svaret på det spørgsmål må vi hver især overveje.
Jesus beskriver os – Guds børn, som jordens salt. Og i dag hører vi Jesus sige, at hvis saltet mister sin kraft, duer det ikke til noget, og man smider det væk.
Med de ord vil Jesus have os til at forstå, at vi mennesker ikke hviler i os selv! Ja, vi kan ikke hvile i os selv. Vi har ikke livskraft i os selv!
Når Jesus vil have os til indimellem at tilsidesætte os selv og vores allernærmeste for at vende os til Gud, er det for at fylde os med livskraft. Den livskraft der skal til for at være sammen med andre også ens allernærmeste på en god måde. Men også for at vi skal have den livskraft, der er nødvendig, for at være i livet med al den lidelse og længsel livet indeholder. Ja, vi skal tilsidesætte noget, for at vi kan blive fyldt med den livskraft, der skal til for at opretholde troen, håbet og kærligheden til vores forældre, partner, børn og de mennesker vi møder.
Allerede i Biblens første sider i den første skabelsesberetning tages der højde for menneskets behov for denne livskraft. Derfor er 7. dagen en hviledag – en helligdag.
Nogle oplever at blive fyldt med livskraft ved gudstjenester, andre ude i naturen – på pilgrimsvandringer, andre ved et lejrbål, eller ved et menneskemøde, eller noget helt syvende.
Når vi er fyldt af livskraft, kan vi møde verden og mennesker med en åbenhed og en kærlighed, der ikke kræver, at vi få noget igen. Den livskraft er der brug for i denne verden. Kærligheden går nemlig ikke op!
Når vi viser kærlighed, er det ikke altid, at vi bliver elsket tilbage. Når vi rækker en hånd ud for at hjælpe, er det ikke altid, at vi selv får rakt en hjælpende hånd tilbage eller møder anerkendelse. Det kræver livskraft at bære være alvorlig syg. Det kræver livskraft at være pårørende til en alvorlig syg. Det kræver livskraft at være i langvarige relationer, for kærligheden er ikke retfærdig. Og så snart vi inddrager kærligheden i et regnskab, mister den sin kraft.
I stykket Søren læste fra alteret hører vi om en mand, som siger om sig selv, at han er rig og har samlet til huse og intet mangler. Men det er om ham, en engel siger: du ved ikke, ”at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig …”
Det den rige mand mangler er livskraft til at være et varmt menneske og ikke et lunkent menneske.
Det her er ikke så enkelt. Det er måske til at forstå. Men selv i antikken, hvor de bibelske tekster er blevet nedskrevet, har der været så meget andet, der har opslugt mennesker ligesom, der er i dag. Derfor opfordres vi til indimellem at sætte alt til side og åbne vores mentale dør og lytte til Gud:
”Se, jeg står ved døren og banker på, hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham ….”
I det møde der opstår, når vi åbner vores mentale dør, vil vi få den kraft, vi har brug for, for at kunne leve, elske og gennemføre de tårnbyggerier vi har lagt soklen til.
Derfor: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.”
Kirkebøn
Himmelske Far!
Vi takker dig for alle de gaver, som du giver os, livet, mennesker omkring os, og din natur. Vi takker dig for, at du aldrig vil overlade os til os selv.
Gud, hjælp os til at tilsidesætte alt og åbne døren for dig. Giv os kraft til at leve og virke i denne verden med din kærlighed.
Gud, gør os frie til at bruge vores rigdom, læge verdens sår og arbejde for retfærdighed og glæde hos alle. Gud lær os, at værne om dit herlige skaberværk og skabe fred i verden.
Gud, omslut alle, der er berørt af krigen i Ukraine eller andre krige, med din kærlighed. Lad dem mærke dit nærvær.
Gud giv visdom og styrke til denne verdens magthavere og hjælp dem til at træffe beslutninger, der grunder på din kærlighed.
Vi beder for det land, vi kalder vort, og for alle der bor i det, for dronningen og hendes hus.
Vi beder for alle som har det svært, alle der er syge enten på kroppen eller i sindet. Vi beder for alle der savner et menneske.
Vi beder for din kirke i Vor Frue sogn og ud over hele jorden.
Gud mød os når vi i stilhed vender os til dig.
Velsign os alle, så vi kan leve vores liv i din ånd. Amen.
Prædiken og kirkebøn af sognepræst Morten Pedersen søndag d. 26/6-22