×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Fredag d. 27. september 2019, Kl. 17:00 til kl. 20:00

Drop-in-dåb i Kalundborg Provsti
Det er aldrig for sent at blive døbt. Fredag den 27. september 2019 kl. 17-20, kan du komme direkte ind fra gaden og blive døbt i Vor Frue Kirke, Kalundborg.

Hvordan fungerer det? Kom som du er – alene eller sammen med nogen fra familien eller vennekredsen. I kirken får du en kort snak med en af præsterne, og kordegen ordner det formelle. Selve dåben foregår ved døbefonten med det samme ritual som alle andre dåb i folkekirken. Bagefter byder vi på en forfriskning og en dåbsgave, og du går fra kirken med din dåbsattest i hånden det hele tager bare ca. en time.

Det formelle: • Du må ikke tidligere være døbt • Du skal have dansk CPR nummer • Du skal medbringe billedlegitimation • Kommer du alene stiller frivillige gerne op som dine dåbsvidner, men du kan også selv have faddere med (minimum 2 stk.) • Hvis det er et barn, der skal døbes, skal forældretilladelse og dokumentation vedr. forældremyndighed foreligge.

Ønsker du at få uddybet dåben, er der netop en studiekreds om emnet i Raklev Sognehus torsdage d. 19.09, 24.10 og d. 21. 11. kl. 19-21: studiekredsen hedder: ”Troen på en treenig Gud, Fader, Søn og Helligånd” se mere www.raklev kirke.dk

Medvirkende
Provstiets præster
Sted
Adelgade 19, 4400 Kalundborg, Danmark